Skal vi tage ansvar – sammen?​

Kære Lene

Jeg læste med stor interesse dit fine læserbrev om livet i og omkring Boulstrup. Det er en smuk og sanselig beskrivelse af glæden ved det nære: familiens rytme, udelivet, dyrene, roen og naturen. Det er et liv, mange af os drømmer om – og heldigvis også har lov at leve, hvis vi vil.

Netop derfor forstår jeg også bekymringen, når der tales om at opsætte en stor vindmølle i nærheden af Boulstrup. Jeg er helt enig i, at placeringen skal overvejes grundigt, og at hensyn til både mennesker og landskab er vigtigt. Vindmøller er ikke uden konsekvenser, og der er ikke nogen, der har besluttet noget i den sag endnu.

Men jeg vil gerne dele et andet perspektiv med dig og invitere til en åben samtale om, hvad vi sammen kan gøre. Jeg har ligesom dig installeret solceller på mit tag, jeg kører i elbil og har ligesom dig investeret i grønne løsninger i mit hus. Det er godt, og det hjælper. Men vi må også erkende, at det ikke i sig selv er nok. Solceller producerer ikke meget strøm i vinterhalvåret, hvor vi netop har brug for meget strøm. Den grønne omstilling kræver langt mere, end hvad vi hver især kan klare på tagfladen derhjemme. Vi har måske begge god samvittighed – og den må vi gerne have – men vi skal passe på, at den ikke bliver en sovepude. For virkeligheden er, at den grønne omstilling her i landet er gået i stå. Mange politikere, både lokalt og nationalt, virker tøvende. De ved, det kan blive upopulært at pege på de nødvendige løsninger, og nogle, f.eks energiministeren, undlader helt at fortælle, hvor alvorligt det står til. De er bange for vælgerne.

Derfor synes jeg, at vi to som borgere skal tage initiativ. Det har man gjort før os. Danmark er bygget på fællesskaber – på andelstanken og lokalt engagement. Og det er den tradition, vi skal forsøge at videreføre i det energifællesskab, der er i gang med at blive etableret her i området. Vi gør det ikke for pengenes skyld. Vi gør det, fordi vi tror på, at grøn energi er nødvendig og skal produceres lokalt og ejes af lokale borgere – i samarbejde med hinanden. Og vi vil gerne have dig med. Og alle andre borgere i området.

Jeg vil som repræsentant for energifællesskabet gerne invitere til dialog. Jeg vil lytte. Og jeg håber, at du også vil lytte til mig. For det handler ikke om enten-eller. Og det handler ikke om, at vi skal opgive det gode liv i landsbyen. Tværtimod – det handler om at sikre, at det gode liv også findes her på egnen og i resten af verden om 50 og 100 år. At vores børn og børnebørn ikke skal arve konsekvenserne af, at vi to valgte at se den anden vej og håbede, at andre ville løse problemet.

Vindmøller er ikke lydløse og usynlige. Det er rigtigt. Men stilhed og landskabsæstetik er ikke nødvendigvis gratis. Hvis vi ikke handler, kan disse i fremtiden blive afløst af larmende storme, grimme oversvømmelser og klimakollaps. Den grønne omstilling kræver måske ofre, ja – men de største ofre kan blive dem, der kommer efter os, hvis vi ikke handler på klimaområdet.

Så lad os tage en samtale – ikke bare om vindmøller, men om fremtidens energi og klima. Hvad er det for et lokalsamfund og land, vi vil være? Hvad vil vi tage ansvar for – og hvad vil vi give videre til vores børn?

Jeg tror på, at vi kan finde løsninger, hvis vi finder dem sammen og lytter til hinanden.

Vil du være med til det, Lene?